WorkShop: Mentaltræning
(For Gymnaster og Trænere)
WorkShoppen vil være opdelt i to fokusområder: Skrukuller/twisties og "Den gode træner".
Twisties: Her introduceres de hyppigste årsager til at gymnaster udvikler twisties, og på baggrund af dette, tilgange til at forebygge disse. Derudover vil vi også komme omkring, hvordan I som trænene, kan håndtere det, hvis en gymnast bliver ramt af twisties, og hvordan i hjælper denne gymnast med at komme videre derfra.
Workshoppen vil være en blanding af oplæg og praksis, hvor I kan få en oplevelse af, hvad twisties kan opstå af, og hvordan det opleves for gymnasterne. Der vil også være konkrete eksempler på, hvordan I kan arbejde med det i træningerne.
"Den gode træner": Her præsenteres I for nogle af de elementer, som er essentielle for et godt trænerarbejde, set i det mentale aspekt. Det indebærer bl.a. samarbejdet mellem gymnast og træner - hvordan træneren kan motivere, og hvordan I kan udvikle selvstændige og selvsikre gymnaster. Denne del vil være stillesiddende, men I kommer stadig til at skulle deltage aktivt i diskussioner samt udføre opgaver undervejs.
Om underviser:
Katrine Møller, 25år og bosat i lille Odense. Har dyrket tumbling siden hun var 7 år gammel - i mange år på eliteniveau, men også bare for sjovs skyld. De sidste 4 år har hun brugt på at tage en bachelor i Idræt og Sundhed, hvor hun havde innovationslinjen, men også flere tilvalgte fag om sportspsykologi. Elitesport og sportspsykologi er Katrines primære interessefelt, og hun er især optaget af emner som Life-Skills, identitet og mentale blokader. Katrine leger med forskellige tilgange, og prøver at udfordre nogle af de traditionelle tankegange.