TGN Minipiger

Info

Piger 11-13 år (må dog gerne fylde 14 år i konkurrenceåret 2024)

Træner i SpringCenter Nærheden.

MiniPiger er et TeamGym hold for piger som er minimum 11 år og maksimum 14 år i konkurrenceåret (2024). Holdet deltager i GymDanmarks TeamGym-konkurrencer. Der er 3 obligatoriske ugentlige træninger, én rytmetræning og to springtræninger. 

Vores MiniPiger er opdelt i to grupper (Talent og DS) med forskellige træningsdage og -tider for at optimere kvaliteten af træningen for den enkelte gymnast. Grupperne bliver, i løbet af de første to uger, fordelt af trænerteamet, og vil være vurderet ud fra den enkelte gymnasts niveau og engagement. Derfor skal man ved tilmelding være forberedt på de forskellige træningsdage og -tider, som står beskrevet længere nede. 

  

Det kan du forvente af os

Hos TGN MiniPiger tilbyder vi et engageret trænerteam, som danner rammerne for et trygt træningsmiljø som bla. har fokus på den enkelte gymnasts udvikling, men lige så vigtigt det sociale sammenhold og trivsel på holdet. Vi skal knokle, grine og udvikle os hver især og sammen som hold. 

 

Det forventer vi af dig

Som gymnast hos TGN MiniPiger forventer vi, at du er seriøs, engageret og passer din træning. Derudover forventes det, at træninger prioriteres højt og går forud for sociale arrangementer. 

 

Herunder kan du læse nærmere for hver træningsgruppe:
 
 Talent gruppen
 I talent gruppen er der ikke noget krav til niveau, dog er det en fordel med gymnastisk-erfaring fra fx spring-rytmegymnastik. Det vigtigste er dog, at gymnasterne har lyst til at blive udfordret og har mod på at rykke sig til træning. Det gælder alle aspekter af træningen, både spring, rytme og den dertilhørende styrketræning, som vi vægter højt.
 
 Talentgruppen træner: Tirsdag kl.16.30-19.00, Onsdag kl.16.30-18.30, Fredag kl.16.30-19.00
 
 

DS gruppen

DS gruppen bliver valgt ud fra gymnastens umiddelbare niveau, potentiale og engagement til træning. Denne gruppe vil ydermere blive tilbudt en extra frivillig træning om mandagen.
 
 DS gruppen træner: Onsdag kl.17.30-20.00 (i perioder kl.17.30-19.30), Torsdag kl.16.30-18.30, Søndag kl.12.00-14.30, Mandag kl.18.30-20.30 (frivillig)


 Kontakt 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte trænerne på mail:
 
 Lasse: 
lasseholmgaard@gmail.com (DS) 

Jeppe: jeppe_damgaard@yahoo.dk (DS) 

Camilla: camillahede@outlook.dk (Talent)


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram